forside    |    baggrund    |    projektstatus    |    billeder    |    huset    |    grunden    |    links    |    gæstebog    |    kontakt

Baggrund




Byggeforløbet

Under byggeforløbet har man som bygherre hele tiden spørgsmål om alvedens ting.
Holder tidsplanen?
Skal det der se sådan ud?
Hvad sker der efter fundamentet er færdigt

Vi overdriver vist ikke hvis vi siger at vi besøgte byggepladsen 3-4 gange om ugen (på trods af at vi bor 30 km. derfra)
Dette har sine fordele i at man dermed hele tiden følger projektet og derigennem kan følge med i om det ser ud til at det holder planen, samtidigt med at men kan adresserer fejlene efterhånden som de opstår. Det har dog også sine ulemper i form af at man dels bruger ufattelige mængder tid på det, samtidigt med at man (i hvert fald i vores tilfælde hvor vi ikke aner en s... om husbyggeri) undrer sig unødigt over en masse basale detaljer.
Vi har med garanti været en torn i øjet på Interbyg når vi flere gange om ugen har mailet og ringet med umulige spørgsmål, men har indset at det bare må følge med - især når vi nu ingen tidsplan havde.

Det man skal vende sig til som bygherre er at tingene laves i forskellige tempi...
Nogle uger sker der så meget at man nærmest føler sig nødsaget til at "køre forbi" hver dag, og andre perioder i byggeforløbet går der uger uden at der sker noget som helst. Dette kan være særdeles frustrerende, men betyder ikke nødvendigvis at man ikke når at blive færdig til tiden.
I starten når fundamentet er tørt og der kommer vægge op og bliver lagt spær mv. går det utroligt stærkt, og det er større ting der laves, hvilket gør det meget spændende at følge med i.
Derefter kom der i vores tilfælde en laaaaaang perioden hvor der var store problemer med at finde murer og der heller ikke skete det store indvendigt i huset, bortset fra lidt isolering og el/VVS forberedelse.
Så skete der pludselig en hel del igen og inden vi havde set os om var der kun en måned til overdragelsen.
På dette tidspunkt manglende der dog stadigvæk en del og vi spurgte tit og ofte om vi fulgte tidsplanen.
Den sidste uge var der fuld knald på og et par kritiske mangler som Interbyg vist gerne ville have ventet med til efter overtagelsen blev trumfet igennem. Vi prøvede så vidt muligt at at sige "Vi flytter ikke ind med mindre huset er helt færdigt", og det gav muligvis pote. Det vigtigste var taget hvor der manglede nogle tagsten, og det ville vi have lavet inden vi overtog huset.

Ved overtagelse manglede der ca:
- Låger foran køleskab & fryseskab
- Frontplade til Opvaskemaskine
- Færdigmontage af garderobe (af HTH)
- Et par fodpaneler i køkken/alrum
- Maling af 2 udhængsbrædder ved overdækket terasse (pga. fejlmontering af spots)
+ diverse småting

Det betød med andre ord at vi overtog til tiden med nogle småmangler.


Igennem hele byggeforløbet havde vi 3 gange besøg af en bygningsingeniør der holdt øje med om det faglige blev udført efter gældende regler, ligesom vi ved afleveringen havde hyret en decideret byggesagkyndig til den endelige gennemgang som kunne assisterer med vurderer hvad der skulle rettes og udbedres.
Dette kan klart anbefales...