forside    |    baggrund    |    projektstatus    |    billeder    |    huset    |    grunden    |    links    |    gæstebog    |    kontakt

Baggrund




Interbyg

Interbyg er et mindre firma hvilket indebærer en række fordele og ulemper og da vi ikke har bygget hus før kan det være svært at sammenligne.
Vores største problem har nok til tider være at få fat i byggelederen og sælgeren/direktøren, da Interbyg har meget travlt i forhold til antallet af medarbejdere. Når vi har sendt en mail med en række spørgsmål har vi først fået svaret sent og ofte ikke svar på alle spørgsmål, hvilket har været lidt frustrerende til tider. Få de fleste mennesker der bygger hus er det et STORT projekt hvor det, i perioden hvor det står på, fylder ekstremt meget i ens hverdag, og man regner med at byggefirmet kun koncentrerer sig om ens eget hus. For byggefirmet, der måske har 30 sideløbende projekter igang, er det dog bare endnu et hus der skal bygges, og de 2 tilgange til projektet kan resulterer i frustrationer. Byggefirmaets udfordring i denne sag er selvfølgelig at få hver bygherrer til at føle at de er de eneste der får bygget hus i perioden og må derfor gerne besvare henvendelser indenfor maks. en dag. Om ikke andet så bare bekræfte at henvendelse er modtaget og "Vi vender tilbage indenfor 2-3 dage".
Der kunne Interbyg godt lære lidt og måske i sidste ende rent faktisk spare lidt tid, da bygherren dermed ikke ville skulle ringe 20 gange om ugen for at høre om der sker noget i sagen.

Alt i alt mener vi dog at der har været flere fordele ved at bygge med Interbyg end ulemper. Ikke mindst skal nævnes muligheden for at ændre/tilføje i materialevalget selv efter vi havde skrevet under, hvilket, så vidt vi ellers kan høre fra andre projekter, normalt ikke er muligt.
Den form for fleksibilitet har vi benyttet/udnyttet i stor stil, hvilket har gjort at vores hus idag er ligesom vi gerne ville have det.

Vi kan i samme moment også rose Interbyg for deres gennemgående gode håndværk.
Ved overdragelsen havde vi hyret en byggesagkyndig der gennemgik huset og konkluderet at det færdige resultat var meget flot.